Vævningens symbolik

 

VÆVNING (Iflg. Politikens SYMBOL- leksikon)

 

Den oprindelige væver, den Store Væver, er universets skaber, som på livets vævestol væver alle væseners skæbne. Alle tids- og skæbnegudinder er spindersker og væversker. Væveren er også den kosmiske edderkop, og den Store Vævers tråd er den navlestreng, som knytter mennesket til dets skaber og til dets egen skæbne, og gennem hvilken det er vævet ind i verdens mønster og klæde.

Trenden er det lodrette plan, som forbinder alle grader af eksistens; den kvalitative essens af tingene; det uforanderlige og det uændrede; forma; det maskuline, aktive og direkte; solens lys. Skudgarnet er det vandrette plan; naturen i tid og rum; det kvantitative og tidsbestemte; det variable og tilfældige; den menneskelige tilstand; materia, det feminine og passive; månens genskær og lys. Trenden og skudgarnet danner i fællesskab et kors ved hver tråd, og disse kors symboliserer foreningen af modsætninger, de forenede maskuline og feminine principper. Skiftende farver symboliserer de dualistiske, men komplementære kræfter i universet. Nat og dag er to søstre, som væver tidens net, den kosmologiske skabelses net af rum og tid.

Trenden er den fundamentale doktrin i skrifterne, skudgarnet er kommentarerne til doktrinen.

 

 

 Tilbage til Messehagel - Flemløse