Alterduge til Turup Kirke

MAJA LISA ENGELHARDTS smukke alterbillede:

Den opstandne Kristus ved Genesareth Sø

  Eget foto

Servietter til kalk og disk

Den hvide dug på alterbordet


Fisken er fra gammel tid brugt som et kristent symbol. I de første århundreder efter Kristi fødsel, da den nye tros tilhængere ofte var udsat for forfølgelse, brugtes fisken som gensidigt kendetegn mellem kristne. Årsagen er, at det græske ord for fisk ICHTHYS kan ses som forbogstaverne i: Iésous Christos Theou (h)Yios Sótér Jesus Kristus, Guds søn, frelser.

Mødte man en fremmed, kunne man med sin stav i gruset tegne halvdelen af en fisk – hvis den fremmede derpå gjorde tegningen færdig, vidste man, at han også var kristen.

Jeg har kaldt mit mønster "Det store fiskedræt"

_______________________________________________________________________

Det hele begyndte med, at jeg i december 2006 blev ringet op af menighedsrådets formand Elisabeth Ege Olsen, for hvem det var lykkedes at få sat i værk, at der hos den berømte billedkunstner Maja Lisa Engelhardt blev bestilt et nyt alterbillede til altertavlen i Turup Kirke, hvor man var ved at nærme sig afslutningen på en total indvendig istandsættelse.

Maja Lisa Engelhardt havde udtrykt ønske om, at det nye alterbord om muligt kunne nå at blive forsynet med en vævet alterdug. Her blev jeg bragt på banen, med reference til min vævning til Abildgaardsalen på Christiansborg Slot. Jeg sagde naturligvis straks ja tak til opgaven.

Maja Lisa Engelhardt skulle komme til Turup Kirke med en skitse af sit næsten færdige maleri den 20. februar, hvor jeg skulle mødes med hende, arkitekten og menighedsrådet. Da jeg ikke vidste noget om hendes billede, måtte jeg helgardere mig med så mange designforslag som muligt med kristen symbolik. Jeg havde allerede en del kendskab til emnet, da jeg gennem årene har vævet flere kirketekstiler, men jeg søgte yderligere oplysninger i bøger og på nettet. Derefter gik jeg så i gang med at designe. Jeg brugte rigtig mange dage i januar-februar på arbejdet, og det endte med en hel mappe fuld af mønstre til kirketekstiler, med symbolikforklaringer til hvert enkelt design.

Så oprandt den store dag - den 20. februar. Jeg glædede mig rigtig meget til mødet, og  jeg var så spændt på at se det nye alterbillede. Det meget smukke og stærke motiv viste sig at være "Den opstandne Kristus ved Genesaret Sø". Da blev det straks lysende klart, at vi skulle vælge eet af mine designs med det stærke Kristussymbol - fisken. Jeg kaldte mit design for "Det store fiskedræt", og det passede jo perfekt sammen med det nye alterbillede. I min mappe havde jeg væveprøver af flere forskellige kirketekstiler, og naturligvis af stoffet til Abildgaardsalen. Maja Lisa Engelhardt blev meget begejstret for mine vævninger, og hun bad om, at der skulle væves 2 alterduge - 1 hvid og 1 grå. Det nye alterbord består af en meget smuk ca. 10 cm tyk grå marmorplade. Der blev desuden bestilt små servietter i begge farver til kalk og disk.

____________________________________________________________________

MEST FOR VÆVERE:

Væveteknikken er - naturligvis (vil man blandt vævere sige) - min yndlingsteknik kuvikas. 14 skafter og 10 tramper skal der bruges for at væve stoffet. Trendgarnet er ubleget bomuld 16/2 - islætsgarnet er henholdsvis hvid og grå hør 16/2, samt hvid bomuld 30/2.


Alterdugene er lange og smalle og måler 40 x 192 cm. Kravet var, at dugene skulle ligge 1 1/2 cm fra kanterne, så man kunne se noget af den smukke marmorplade.

Da vævningen var i gang, inviterede jeg menighedsrådet til at komme og se, hvad sådan en væveproces handler om. Jeg havde under alle processerne i opsætningen taget billeder, så jeg på computeren kunne vise et diasshow lige fra trådene på trendbordet til væven var klar (se billederne efter artiklen). Ingen havde forstillet sig, hvad det handler om, inden en alterdug kan ligge færdig og klar på alterbordet, så det er en fremgangsmåde, jeg helt sikkert vil bruge igen en anden gang. 

Da den hvide alterdug var vævet færdig, og den grå var i gang, inviterede jeg igen menighedsrådet, samt præstefruen Kirsten Schelander, som viste en stor interesse og begejstring for væveprojectet. De var meget glade for at få lov til at følge vævningen, og jeg ville jo gerne vise og fortælle.

Den første prøvevævning og vask viste mig jo, hvilken krympprocent jeg skulle regne med for at få alterdugene til at måle nøjagtigt 40 x 192 cm efter 3 gange vask! Målene før vask var 44,5 x 225 cm. Første vask var på 60 grader, derefter 2 gange 40 grader. Der var intet krymp fra 2. til 3. vask. Jeg centrifugerede alterdugene, og strøg dem tørre. Prøvevævningen lagde jeg fint op i hånden, og den blev til et dåbshåndklæde, som jeg forærede kirken ved indvielsen. 

Den grå alterdug ligger på alteret fra 1. søndag i advent til påskedag. Den hvide alterdug er i brug den øvrige del af året.

Indvielsen ved festgudstjenesten påskedag - den 8. april 2007 var en uforglemmelig dag. Det tætte samarbejde med Maja Lisa Engelhardt var en oplevelse for livet. Hun har en "ånd" og et nærvær, som er nærmest uforklarlig.

En stor tak til Turup Kirkes menighedsråd for denne dejlige opgave.  

Trendskæring på trendbordet

Trendtrådene på skelkæppene


Klar til bomning

Trådene på bagbommen

Sølning

Kamning (ritning)

Kammen i slagbordet

14 mønsterskafter

SÅ KAN DER VÆVES !!!

OPSÆTNING AF VÆVEN

Krydset hvor trådene ligger i rækkefølge

Trådene lagt i redekammen

Bomning

Skiftevis pinde og plastic

Sølning i mønsterorden

712 tråde - 16 tr/cm = 44,5 cm bredde

Frembinding

Opbindingssystemet med

14 skafter og 10 tramper

Væveteknik: KUVIKAS - 14 skafter og 10 tramper

Trendgarn: Ubleget bomuld 16/2          

Islætsgarn: Henholdsvis hvid og grå hør 16/ 2 og hvid bomuld 30/2